Alienum phaedrum torquatos nec eu, vis detraxit periculis ex, nihil expetendis in mei. Mei an pericula euripidis, hinc partem.
 

CUPPING

CUPPING

Cupping er en måde at smage på kaffe på, som anvendes ved de internationale kaffesmagninger rundt om i verden. Så hvad enten der smages på kaffe i Brasilien, Kenya eller Danmark er metoden den samme.
Det er også den metode vi bruger når vi tjekker om en ristning lever op til vores interne kvalitetsstandard, ligesom vi også benytter os af Cupping når vi køber nye kaffer hjem og eksperimenterer med ristearkitekturen.
Metoden kan med fordel bruges derhjemme, hvis man gerne vil nørde med sin kaffe og opleve den udvikling en kaffe har henover tid. 

DOSERING: 12 g kaffe til 150 ml vand
FORMALINGSGRAD: grov
TRÆKKETID: 4 minutter

Sådan Cupper du: 

  1. Afmål og kværn kaffen. Hvis du cupper flere kaffer op mod hinanden, er det vigtigt at du tømmer kværnen helt, inden de næste bønner kværnes. 
  2. Kog vandet og lad det køle af til en temperatur på omk. 92° – 95°. Brug tiden på at danne dig de første duftindtryk af kaffen. Notér dig om kaffen har frugtige, florale, nøddeagtige eller røgede noter. 
  3. Hæld vandet over kaffen i glasset, og lad den trække i 4 minutter. Duft gerne igen mens kaffen trækker. 
  4. Bryd overfladen på kaffen og rør tre gange i koppen. Hvis du smager flere kaffer op mod hinanden, er det vigtigt at røre samme antal gange, da kaffens ellers ekstraherer forskelligt. Dernæst skummes overfladen af for grums og skum. 
  5. Lad kaffen køle lidt af, og smag på den med en ske. Her må der gerne slurpres, da ilten hjælper til en lettere adgang til duftaromaerne. Ligesom du måske kender det fra vinsmagning. Læg mærke til de forskellige aromaer og noter i kaffen, og hvordan smagen udvikler sig.
  6. Smag på kaffen løbende som den bliver koldere og koldere. God kaffe smager godt selv når den er kølet af, og smagen i kaffen er meget forskellig alt efter temperaturen.

Flere brygningsmetoder

04espresso

Den rette formalingsgrad og bryggeudstyr (maskine) giver udslag når du laver espresso. Er kaffen for groft malet, render kaffen for hurtig igennem og bliver tynd. Er den modsat malet for fin, kan der frembringes …

01pour over & filter

Når man manuelt brygger med filter kan man få en meget klar kop kaffe med en delikat og ren smag. Det er ikke det store udstyr der skal investeres i, og selvom vi vil anbefale at hælde vandet fra en kedel med svanehals…