Alienum phaedrum torquatos nec eu, vis detraxit periculis ex, nihil expetendis in mei. Mei an pericula euripidis, hinc partem.
 

POUR OVER & FILTER

Pour Over & Filter

Når man manuelt brygger med filter kan man få en meget klar kop kaffe med en delikat og ren smag.
Det er ikke det store udstyr der skal investeres i, og selvom vi vil anbefale at hælde vandet fra en kedel med svanehals, da det giver et mere stabilt og langsomt flow, kan en helt almindelig elkedel også bruges.
Dog kan vi ikke understrege nok, at det rigtige filter også har en indflydelse på den endelig kop kaffe. Vi anvender gerne selv Harios V60 filtre, ligesom vi også foretrækker
Harios V60 tragte, der med dens koniske form og specielle riller på indersiden af tragten giver den perfekte vandstrøm.

DOSERING: 7-9 g kaffe til 150 ml vand
FORMALINGSGRAD: mellemfin
TRÆKKETID: 2 minutter

Sådan brygger du Pour Over kaffe:

  1. Kog vandet og lad det køle af til en temperatur på omk. 92° – 95°. Kværn imens kaffen (her kan du med fordel eksperimentere med formalingsgraden og dine egne præferencer).
  2. Skyl filteret og sæt det i tragten, hvorefter kaffen kommes i.
  3. Sæt tragten på en kande eller kop og placer det hele på en vægt. Hæld lidt vand på som væder alt kaffen. Lad det stå i 30 sekunder, og giv kaffen lov til at ”blomstre” og svulme op.
  4. Dernæst hældes roligt og langsomt det resterende vand på. Brug omkring 1 ½ minut.
  5. Når kaffen er brygget færdig røres der kort i den, for at udligne smagsforskellen i top og bund. Den førstbryggede kaffe i bunden er stærkere end den i toppen.

Hældeteknik:

Hæld langsomt i cirkler mod midten. Det er vigtigt ikke at hælde langs kanten, da vandet blot vil løbe direkte gennem filteret.

Flere brygningsmetoder

07aeropress

Med en Aeropress kan du brygge en enkel kop kaffe af gangen. Bryggeprocessen med Aeropress minder en del om stempel, men til Aeropress benyttes der dog et filter. Filteret giver en langt renere kop kaffe en…

06filtermaskine

Når du skal brygge kaffe på en filtermaskine, får du ikke nødvendigvis en kedelig kop kaffe. Men nogle små tricks og den rigtige formaling kan en filtermaskine frembringe en velsmagende kop kaffe. Ved filterbryg…