Alienum phaedrum torquatos nec eu, vis detraxit periculis ex, nihil expetendis in mei. Mei an pericula euripidis, hinc partem.
 

STEMPELKANDE

STEMPELKANDE

Når man brygger på stempelkande, får kaffen lov til at være i kontakt med vandet længere, og derfor får man et rigtig godt udtræk af kaffens aroma og smag.
De fleste kaffer gør sig godt i stempelkande. En ulempe ved stempelkanden er det grove filter, som flere kander desværre er udstyret med. Det betyder at små partikler slipper igennem under stempling og kan give en lidt støvet mundfølelse. Her kan vi f.eks. anbefale at bruge Harios stempelkander, da de er udstyret med et finere filter.

DOSERING: 60 g kaffe til 1L vand
FORMALINGSGRAD: grov
TRÆKKETID: 4 minutter

Sådan brygger du stempelkaffe: 

  1. Kog vandet og lad det køle af til en temperatur på omk. 92° – 95°. Kværn imens kaffen, og kom den i stempelkanden.
  2. Sæt nu et ur på 4 minutter og hæl derefter vand på den groftmalede kaffe. Rør evt. kort rundt med en ske. Kaffen lægger sig nu i toppen af kanden.
  3. Efter de 4 minutter er gået røres der igen i kaffen, hvorefter den falder til bunds. Her kan du godt bruge et øjeblik på at nyde duften af den friskbryggede kaffe.
  4. Inden du stempler kaffen, tager du en ske og fjerner skummet på toppen. Skummet indeholder en del bitterstoffer, som ikke gør noget godt for kaffeoplevelsen. Når skummet fjernes, vil du få en meget renere kop. 
  5. Vent et øjeblik til de små kaffepartikler er faldet til bunds. Derefter kan topdelen sættes på kanden og kaffen stemples.

Læs om andre brygningsmetoder

05mokkakande

Med brygning på en mokkakande vil man finde lidt af samme intensitet som vi kender fra espresso. Dog uden espressoens velkendte crema, der kommer når kaffen brygges under højt tryk. Kaffen vil også…

06filtermaskine

Når du skal brygge kaffe på en filtermaskine, får du ikke nødvendigvis en kedelig kop kaffe. Men nogle små tricks og den rigtige formaling kan en filtermaskine frembringe en velsmagende kop kaffe. Ved filterbryg…